Generalforsamling 2020 – NY DATO

Annexgårdsvej 6

Bestyrelsen har talt på knapper for at få afviklet generalforsamlingen i 2020. Selvom forsamlingsforbuddet blev hævet til 50, er der stadig skrappe krav til afstand og minimums-kvadratmeter, så afvikling ved fysisk fremmøde har efter bestyrelsens opfattelse ikke været forsvarligt eller lovligt og har langt fra kunne dække alle stemmeberettigede.

Den 8. juli 2020 hæves forsamlingsforbuddet til 100, og selv det er stadig ikke tilstrækkeligt til at rumme fysisk fremmøde af alle stemmeberettigede. Men derudover er der ikke meldinger om ændring i afstands-/kvadratmeter krav mv., og bestyrelsen mener i øvrigt ikke, at afvikling i en sommerferieperiode er acceptabelt.

Bestyrelsen bevarer dog optimismen, og vover nu at fastsætte en dato tilstrækkeligt langt frem til, at generalforsamlingen forhåbentligt kan afvikles.

Datoen fastsættes til TIRSDAG D. 15. SEPTEMBER 2020 kl. 19.30.

Der vil selvfølgelig blive omdelt indkaldelser i overensstemmelse med vedtægter.

Er der akutte ting, som medlemmerne mener bestyrelsen skal behandle, så er man altid velkommen til at skrive til formanden via formand@kirke-vaerloese.dk-

I ønskes alle en rigtig god sommer.

Bestyrelsen

 

 

Skriv kommentar