Landskabet omkring Kirke Værløse er enestående og kan fortælle mange spændende historier.
Få andre steder i Hovedstadsområdet kan man opleve så store højdeforskelle. Samtidig vidner sognenes bugtede, naturgivne grænser om et tusindårigt landbrugsland. Skovenes lige grænser fortæller om skovens adskillelse fra landbruget på enevældens tid.
Der drives stadig landbrug i området, mens store grønne arealer ligger indenfor den nu nedlagte Flyvestation Værløse.
De store vidder og mange kulturhistoriske fund fra jægerstenalder, til vore dages flyvestation, understreger kun egnens enestående indhold af natur- og kulturværdier.
Oldtiden
For omkring 15.000 år siden var isen endelig afsmeltet fra Furesøegnen. Landskabet var præget af vandfyldte og øst-vestgående tunneldale med Furesøen, Farum sø og Søndersø, som de største søer. Her var snart alle betingelserne tilstede for et førsteklasses jagt- og fiskeområde. De første jægere kom til Furesøegnen for 13.000 år siden
For 6.000 år siden skiftede menneskene i det danske område erhverv og blev bønder. De første bønder kom allerede på dette tidspunkt til egnen og har siden boet her uafbrudt. Det var disse mennesker, som byggede egnens mange stendysser og jættestuer. Især i skovområderne er disse storstensgrave bevaret. På egnen var der god jord at dyrke og udmærkede græsningsmuligheder ved søerne.
Området var stadig et meget godt sted at være. I bronzealderen og jernalderen koncentrerede egnens bebyggelse sig ved vestenden af Farum sø langs en nord-sydgående oldtidsvej. Langs denne vej byggede områdets beboere deres gravhøje, der lå som en række langs vejen. En af disse høje er Ryethøj.
Rige gravfund fra begge perioder vidner om velstående og magtfulde mennesker i området. Et af de fornemste fund er en kvindegrav fra omkring år 230. I graven fandt man flere kostbare sølvsmykker, blandt andet en stor sølvbroche med indridsede hagekors og med navnet Alugod.
I den sidste del af vikingetiden for omkring 1000 år siden byggede en stormand en trækirke i Kirke Værløse, hvor landsbykirken ligger i dag. Egnen var blevet kristnet. Mange fine fund fra egnens rige oldtid er udstillet på Furesø Museer.
Landsbyernes opståen
De spredte vikingegårde samledes formentlig i tidlig middelalder til landsbyer, dels pga. kirkebyggeri, dels pga. overgang til 3-vangsbrug. Kr. Værløse Kirke er fra 1100-tallets første halvdel og hviler på resterne af den første stavkirke.
Kirke Værløse nævnes 1321-23 som Vetherløsa maklæ, 1. led usikkert, måske et gammelt navn på Søndersø, 2. led løse ‘græsgang i lysning’, magle ‘store’.
Witherløse (Værløse) optræder første gang skriftligt i Esrum Klosters annaler fra 1248. Navnet er sammensat af ”with” og ”løse” og kan tolkes som: Lysning i skoven. Denne skovbygds landsbyer bestod fra middelalderen af: Kirke Værløse, Lille Værløse, Bringe, Jonstrup og Kollekolle. Her ud over var der Borupgård nær Kr. Værløse.
En møntskat nedgravet o. 1065-70, sen vikingetid, blev fundet vest for kirken i 1929, og senere udgravninger i Kr. Værløse har vist, at en mølle blev nedbrudt i de urolige år under Kristoffer II.
I tidlig middelalder havde den magtfulde Hvideslægt magten på egnen. En af tidens mægtigste mænd Ebbe Skjalmsøn byggede en hovedgård i Knardrup. Efter kongemordet i Finderup lade 1286, hvor blandt andet medlemmer af Hvideslægten blev kendt skyldige, gik det tilbage for slægten på egnen. Herefter blev især Roskildebispen områdets store jordbesidder.
Nyere tid
Forandringen fra landsby til by skete trinvis i løbet af det 20. århundrede.
Anlæg af Slangerupbanen i 1906 som godsbane, den efterfølgende udflugtsbane fra ”Lygten” på Nørrebro til skovområderne og Hareskovspavillonen, satte gang i udviklingen. Det er hovedsagelig påvirkninger udefra, der er skyld i de sidste 100 års udvikling fra landsbysamfund til københavnsk forstad.
Det havde i nogen udstrækning med det militære beredskab i Danmark at gøre og situationen efter to verdenskrige.
Krigenes påvirkning af konjunkturerne fik på forskellig vis indflydelse på den måde man byggede på. Efter 1. verdenskrig opstod Hareskov Villaby (nu Hareskovby) med velhaver villaer i en gammel skovlysning midt i Hareskoven. Op til 1950’erne var denne bydel kommunens største.
Efter 2. verdenskrig, hvor Marchallhjælpen gav gode lånemuligheder, blev udbygningen af Lille Værløse med tæt, lav bebyggelse planlagt og ført ud i livet. Kirke Værløse var oprindelig sognets og kommunens centrum, men i 1950’erne tog tilflytningen til Ll. Værløse fart. Udbygningen betød, at Ll. Værløse i 1963 fik købstadsstatus og kommunalbestyrelse i stedet for sogneråd (den såkaldte ”Gentoftestatus”).
Frem til 1960 havde Kirke Værløse stadig præg af stillestående landsby, men fra ca. 1980 skete der en betydelig byudvikling, bl.a. i forbindelse med Flyvestation Værløse umiddelbart syd for byen (nedlagt 2004).
Da der oprettes erhvervskvarter øst for Kirke Værløse og Værløses fortsatte vækst vestpå er de to bebyggelser i dag næsten forenede.
Interviews af medborgere
På vaerloesehistorie.dk har man lagt et stort arbejde i at interviewe medborgere i Værløse – og herunder naturligvis Kirke Værløse.
Her finder man f.eks. interview af “Erna og Trold”. Erna og Trold fortæller om at være købmand og være ansat hos købmanden. Trold har været med fra 1950erne da forretningen hed Tatol og lå på Smedegade 19 (Billede ses i galleriet nedenfor).
Hør desuden interview af Frede Kaad og Svend Aage Dam. Et interview om at komme til byen og blive indlogeret på Kroen.
Er man nysgerrig om vores lokalhistorie er vaerloesehistorie.dk et besøg værd.
Kilder:
Vaerloesehistorie.dk “Kend din egn” – Niels B. Thomsen og Gurli Thuneby
Guide til “Landskabet ved Kirke Værløse” – Københavns Amt
Denstoredanske.dk – Gyldendal
