Landskabet omkring Kirke V\u00e6rl\u00f8se er enest\u00e5ende og kan fort\u00e6lle mange sp\u00e6ndende historier.
\nF\u00e5 andre steder i Hovedstadsomr\u00e5det kan man opleve s\u00e5 store h\u00f8jdeforskelle. Samtidig vidner sognenes bugtede, naturgivne gr\u00e6nser om et tusind\u00e5rigt landbrugsland. Skovenes lige gr\u00e6nser fort\u00e6ller om skovens adskillelse fra landbruget p\u00e5 enev\u00e6ldens tid.
\nDer drives stadig landbrug i omr\u00e5det, mens store gr\u00f8nne arealer ligger indenfor den nu nedlagte Flyvestation V\u00e6rl\u00f8se.
\nDe store vidder og mange kulturhistoriske fund fra j\u00e6gerstenalder, til vore dages flyvestation, understreger kun egnens enest\u00e5ende indhold af natur- og kulturv\u00e6rdier.<\/p>\n
Oldtiden<\/strong><\/p>\n For omkring 15.000 \u00e5r siden var isen endelig afsmeltet fra Fures\u00f8egnen. Landskabet var pr\u00e6get af vandfyldte og \u00f8st-vestg\u00e5ende tunneldale med Fures\u00f8en, Farum s\u00f8 og S\u00f8nders\u00f8, som de st\u00f8rste s\u00f8er. Her var snart alle betingelserne tilstede for et f\u00f8rsteklasses jagt- og fiskeomr\u00e5de. De f\u00f8rste j\u00e6gere kom til Fures\u00f8egnen for 13.000 \u00e5r siden<\/p>\n For 6.000 \u00e5r siden skiftede menneskene i det danske omr\u00e5de erhverv og blev b\u00f8nder. De f\u00f8rste b\u00f8nder kom allerede p\u00e5 dette tidspunkt til egnen og har siden boet her uafbrudt. Det var disse mennesker, som byggede egnens mange stendysser og j\u00e6ttestuer. Is\u00e6r i skovomr\u00e5derne er disse storstensgrave bevaret.\u00a0 P\u00e5 egnen var der god jord at dyrke og udm\u00e6rkede gr\u00e6sningsmuligheder ved s\u00f8erne.<\/p>\n Omr\u00e5det var stadig et meget godt sted at v\u00e6re. I bronzealderen og jernalderen koncentrerede egnens bebyggelse sig ved vestenden af Farum s\u00f8 langs en nord-sydg\u00e5ende oldtidsvej. Langs denne vej byggede omr\u00e5dets beboere deres gravh\u00f8je, der l\u00e5 som en r\u00e6kke langs vejen.\u00a0 En af disse h\u00f8je er Ryeth\u00f8j.<\/p>\n Rige gravfund fra begge perioder vidner om velst\u00e5ende og magtfulde mennesker i omr\u00e5det. Et af de fornemste fund er en kvindegrav fra omkring \u00e5r 230. I graven fandt man flere kostbare s\u00f8lvsmykker, blandt andet en stor s\u00f8lvbroche med indridsede hagekors og med navnet Alugod.<\/p>\n I den sidste del af vikingetiden for omkring 1000 \u00e5r siden byggede en stormand en tr\u00e6kirke i Kirke V\u00e6rl\u00f8se, hvor landsbykirken ligger i dag. Egnen var blevet kristnet. Mange fine fund fra egnens rige oldtid er udstillet p\u00e5 Fures\u00f8 Museer.<\/p>\n Landsbyernes opst\u00e5en<\/strong><\/p>\n De spredte vikingeg\u00e5rde samledes formentlig i tidlig middelalder til landsbyer, dels pga. kirkebyggeri, dels pga. overgang til 3-vangsbrug. Kr. V\u00e6rl\u00f8se Kirke er fra 1100-tallets f\u00f8rste halvdel og hviler p\u00e5 resterne af den f\u00f8rste stavkirke.<\/p>\n Kirke V\u00e6rl\u00f8se<\/em> n\u00e6vnes 1321-23 som Vetherl\u00f8sa makl\u00e6<\/em>, 1. led usikkert, m\u00e5ske et gammelt navn p\u00e5 S\u00f8nders\u00f8, 2. led l\u00f8se ‘gr\u00e6sgang i lysning’, magle<\/em> ‘store’.<\/p><\/blockquote>\n Witherl\u00f8se (V\u00e6rl\u00f8se) optr\u00e6der f\u00f8rste gang skriftligt i Esrum Klosters annaler fra 1248. Navnet er sammensat af \u201dwith\u201d og \u201dl\u00f8se\u201d og kan tolkes som: Lysning i skoven. Denne skovbygds landsbyer bestod fra middelalderen af: Kirke V\u00e6rl\u00f8se, Lille V\u00e6rl\u00f8se, Bringe, Jonstrup og Kollekolle. Her ud over var der Borupg\u00e5rd n\u00e6r Kr. V\u00e6rl\u00f8se.<\/p>\n En m\u00f8ntskat nedgravet o. 1065-70, sen vikingetid, blev fundet vest for kirken i 1929, og\u00a0senere udgravninger i Kr. V\u00e6rl\u00f8se har vist, at en m\u00f8lle blev nedbrudt i de urolige \u00e5r under Kristoffer II.<\/p>\n I tidlig middelalder havde den magtfulde Hvidesl\u00e6gt magten p\u00e5 egnen. En af tidens m\u00e6gtigste m\u00e6nd Ebbe Skjalms\u00f8n byggede en hovedg\u00e5rd i Knardrup. Efter kongemordet i Finderup lade 1286, hvor blandt andet medlemmer af Hvidesl\u00e6gten blev kendt skyldige, gik det tilbage for sl\u00e6gten p\u00e5 egnen. Herefter blev is\u00e6r Roskildebispen omr\u00e5dets store jordbesidder.<\/p>\n Nyere tid<\/strong><\/p>\n Forandringen fra landsby til by skete trinvis i l\u00f8bet af det 20. \u00e5rhundrede. Det havde i nogen udstr\u00e6kning med det milit\u00e6re beredskab i Danmark at g\u00f8re og situationen efter to verdenskrige. Efter 2. verdenskrig, hvor Marchallhj\u00e6lpen gav gode l\u00e5nemuligheder, blev udbygningen af Lille V\u00e6rl\u00f8se med t\u00e6t, lav bebyggelse planlagt og f\u00f8rt ud i livet. Kirke V\u00e6rl\u00f8se var oprindelig sognets og kommunens centrum, men\u00a0i 1950’erne tog\u00a0tilflytningen til Ll. V\u00e6rl\u00f8se fart. Udbygningen bet\u00f8d, at Ll. V\u00e6rl\u00f8se i 1963 fik k\u00f8bstadsstatus og kommunalbestyrelse i stedet for sogner\u00e5d (den s\u00e5kaldte \u201dGentoftestatus\u201d).<\/p>\n Frem til 1960 havde Kirke V\u00e6rl\u00f8se\u00a0stadig\u00a0pr\u00e6g af stillest\u00e5ende landsby, men fra ca. 1980 skete der en betydelig byudvikling, bl.a. i forbindelse med Flyvestation V\u00e6rl\u00f8se umiddelbart syd for byen (nedlagt 2004).<\/p>\n Da der oprettes erhvervskvarter \u00f8st for Kirke V\u00e6rl\u00f8se og V\u00e6rl\u00f8ses fortsatte v\u00e6kst vestp\u00e5 er de to\u00a0bebyggelser i dag n\u00e6sten forenede.<\/p>\n
\nAnl\u00e6g af Slangerupbanen i 1906 som godsbane, den efterf\u00f8lgende udflugtsbane fra \u201dLygten\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro til skovomr\u00e5derne\u00a0 og Hareskovspavillonen, satte gang i udviklingen. Det er hovedsagelig p\u00e5virkninger udefra, der er skyld i de sidste 100 \u00e5rs udvikling fra landsbysamfund til k\u00f8benhavnsk forstad.<\/p>\n
\nKrigenes p\u00e5virkning af konjunkturerne fik p\u00e5 forskellig vis indflydelse p\u00e5 den m\u00e5de man byggede p\u00e5. Efter 1. verdenskrig opstod Hareskov Villaby (nu Hareskovby) med velhaver villaer i en gammel skovlysning midt i Hareskoven. Op til 1950\u2019erne var denne bydel kommunens st\u00f8rste.<\/p>\n