Øvrigt

Dragefestival2014Dragefestival

I 2014 deltog Grundejerforeningen i Rokkedysse Gårds initiativ med at genindføre traditionen med en dragefestival i Kirke Værløse.

Sjælland Drageklub havde igen lagt for med nogle fantastiske drager, men langsomt kom der drager i alle mulige størrelser og faconer på den regntunge himmel, som bød på perfekt vind til formålet.

Opbakningen var stor, og folk slog sig ned i græsset og nød synet og de få solstråler, der slap igennem. Grundejerforeningen solgte vand og øl, mens man i Rokkedyssegårds bod kunne nyde muffins, smoothies og andre af de lækkerier, vi jo næsten ikke kan få nok af.

Skyerne holdt på vandet næsten til det sidste, men kunne alligevel ikke spolere indtrykket af en rigtig dejlig dag og anledning til at samles. Bestyrelsen håber at have skabt en tradition, og at vi også fremover vil kunne støtte dette fine lokale initiativ.

Skriv kommentar